Er du klar til Hodde Open 2020?
Forfatter: Tistrup Mediehus - Henry
Er du klar til Hodde Open 2020?
Den legendariske badminton turnering - Hodde Open vender tilbage. Turneringen havde sin storhedstid i 80’erne & 90’erne. Hvad der egentligt foregik fortaber sig i tågerne og til nogle få krøllede billeder, men sjovt var det, er alle som deltog enige om.
Nu arrangerer Hodde Sogneforening & Hodde Forsamlingshus igen årets badmintonbrag i Forsamlingshuset - Skærtorsdag den 9 april 2020. Nærmere omkring tidspunkt etc. følger.
Men en stor turnering som denne kræver jo målrettet træning, hårdt arbejde & sved. Derfor tilbyder vi nu fra Hodde Sogneforening en enestående mulighed for at komme i form til den store dag.
I hele januar kan man spille badminton gratis i Hodde Forsamlingshus – vi har oven i købet investeret i ketchere & bolde - så der er ingen undskyldning ???? Og det passer ind med alle nytårsforsætterne om at komme i form…..
Herefter kan man så spille fra februar frem til påske for kr. 300,00 per time for en bane. Hvor mange I er på banen, er op til jer. Og så forventer vi naturligvis, at I er klar til Hodde Open.
Henvendelse omkring ledige tider til badminton skal ske via Per Clausen på 61747430.
Vel mødt!
Hodde Sogneforening & Hodde Forsamlingshus