Socialdemokratiet vil øge mængden af fluor i børnenes drikkevand

Socialdemokratiet vil øge mængden af fluor i børnenes drikkevand

17-11-2018, 08:55 - vardeinfo

Forfatter: News/Socialdemokratiet

Socialdemokratiet vil øge mængden af fluor i børnenes drikkevand for at forebygge huller i tænderne!

 

At mængden af fluor som børnene bliver udsat for gennem deres mund og mængden af huller i mælketænderne, hænger sammen, er videnskabeligt bevist. I maj 2010 i fagbladet Dental Journal gør et forskerhold opmærksom på, at antallet af huller i mælketænder hænger sammen med, hvor i landet man bor. Der er nemlig regionale forskelle på, hvor meget fluor der er i drikkevandet. Værst ser det ud i gamle Ribe Amt, hvor den lave mængde af fluor betyder, at mælketandscaries næsten bliver et samfundsøkonomisk problem.

På mit sidste udvalgsmøde, blev vi vist en graf over, hvor galt det står til med huller i tænderne for de 5- og 7-årige. I grafen er der en sammenligning med andre kommuner i regionen, og det er tydeligt at se, at uanset hvor i regionen man bor, så er der her et markant hop fra antallet af huller hos de 5-årige til antallet hos de 7 årige – og hoppet er størst i Varde Kommune.

Derfor mener Socialdemokratiet ikke, som forvaltningen anbefaler, at en øget forældreundervisning i tandbørsteteknikker, når barnet er 8 mdr. er dét der skal til, for at vi i Varde Kommune kan øge vores børns tandsundhed.

Hvis vi vil gøre noget for tandsundheden, så skal vi skal have noget mere fluor i drikkevandet!

Dog er det for de fleste kendt viden, at fluor er giftigt – faktisk så giftigt, at man ikke må/bør synke tandpastaskum!

Socialdemokratiet går selvfølgelig ikke ind for at øge giftstofferne i drikkevand – derfor mener vi, at i stedet for at der tilsættes ekstra fluor på vandværkerne, skal der tilføres fluor til børnemundene gennem tandbørstning.

Vi foreslår, at kommunens børn i børnehaven og indskolingen (og også de andre årgange, hvis de ønsker det) – får indført fast tandbørstning efter madpakken!

Det skal ikke være ressourcetungt for personalet på skolerne og i institutionerne – børnene skal selv børste tænderne, for forskningen viser, at det er tilstedeværelsen af fluor, der har betydning når hullerne skal holdes for døren.

Indsatsen med fast tandbørstning efter madpakken, skal ikke stå helt alene, hvorfor forslaget også inkluderer, at børnene i disse aldersgrupper, skal have let undervisning i tandbørstning. Dette tiltag skal tænkes som et supplement til den kæmpe indsats forældrene allerede leverer i dag. For at støtte de forældre, der prøver med bl.a. bestikkelse eller lignende, for at åbne munden på en 8 mdr. gammel baby med sine første mælketænder. 

Sandie Eis Rav

Torvegade 11B

6800 Varde

Telefon: 60 13 99 34

E-mail: sanr@varde.dk

 

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies