Travlhed på Tistrup Mejeri

Travlhed på Tistrup Mejeri

12-11-2020, 07:12

Forfatter: Tistrup Mediehus - Henry

Travlhed på Tistrup Mejeri

Selvom butikken kun holder åbent torsdag og fredag, ligger omsætning hver uge på små 20.000 kroner hos Tistrup Mejeris osteudsalg.

Tistrup: Der er kunder i butikken – max. to ad gangen i disse tider, og alle skal bære mundbind.

  • Det er ikke nemt, når man skal smage på ostene, griner en kunde og sniger et stykke ost ind under mundbindet.

Corona eller ej – folket skal have sin ost, og den skal helst være af mærket Tistrup Mejeri.

  • Alle ostene er vores egne, men vi sælger klart mest af de forskellige varianter af Tistrup Mejeri-ostene, forklare Tage Johannessen, der har tjansen bag disken, da vi kigger forbi for at lodde stemningen.

I køledisken ligger også de eksklusive Unika-oste, der sælges til gourmetrestauranter rundt om i verden – Havgus, som er en ekstramodnet Digekrone, og Kry som er er råmælksost, der produceres under ekstrem kontrollerede forhold.

Vi siger tak for snakken og skynder os ud, så der bliver plads til kunderne, som nu står i kø uden for butikken.

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies